Sider

tirsdag den 9. august 2011

Besat af manilla tags

Hejsa, det er Pia her på en tirsdag ;)

Da Helle udfordrede Design Teamet til at bruge genbrug på et reste tag eller andet projekt gik jeg straks på jagt i huset efter gemt emballage.  Jeg gemmer mange ting og én af disse er små æsker, gaveposer og lign. Det kan man nemlig altid enten bruge igen som det er - eller ændre lidt på.

Her har jeg genbrugt en sæbeæske, som en gaveæske til stemplede manilla tags (dem er jeg lidt besat af for tiden) Æsken var en gratis lille gave ,som jeg fik med ved en Isabella Smith bestilling.  Sådan noget gemmer jeg altid sammen med flotte genbrugelige cellofanposer, silkepapir m.m.

(beklager den underlige farvetone dette billede har - tog billedet sent aften)
 
Jeg fandt noget restepapir som passede i farven og synes egentlig at selve det grønne mønster var sødt i sig selv. Så tog jeg eet af de tags, der ligger i æsken og satte uden på - samt stemplede To & From for at vise at æsken indeholder små til&fra kort. 


Bagsiden  som I kan se på den oprindelige æske - havde et kighul som havde firma navnet stemplet omkring sig - det dækkede jeg med en ring af matchede mønsterpapir.


Og her er de små Manilla tags, nogle blot stemplet, andre med restepapir.

Andet: Manilla tags, rester Echo Park, 
Inks: Distress ink peeled paint, tumbled glass.

Jeg er meget spændt på at se hvad Helle har fundet på - så kig endelig med i morgen!!  Er det iøvrigt ikke helt fantastisk så imponerende en samling stemplede rester Helle har? - se indlægget fra i onsdags her.

Jeg gemmer lignede stemplede ting (dog ikke nær så organiseret som Helles) og forsøger at få dem brugt - ellers ender de hos en venindes datter,  så ved jeg at de finder vej til et kort, på et tidspunkt ;))

På søndag er jeg tilbage med noget til børn, som jeg har lavet af rester... skal bruges på lørdag til en fætter/kusine fest som vi er værter for (udendørs) så kryds gerne fingre for at det IKKE regner. Lige nu ser det skidt ud.

Ha en skøn tirsdag!!


4 kommentarer:

Tina sagde ...

Det ser helt forrygende ud! Tak for inspirationen.

Thanni sagde ...

Nej hvor godt! :)...og fedt med genbrug på den måde. Jeg er lige ved at gennemgå mine rester af div. så jeg samler lige på gode idéer ;D

Camomilla sagde ...

God idé til fantastisk genbrug. Æsken er virkelig flot og det samme er dine tags :-)

Hellemor sagde ...

WOW, Pia. Super ide og æsken er fantastisk. God ide med tags som gave.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails