Sider

lørdag den 30. januar 2010

Starburst Lace

Jeg har længe kredset om dette fede stempel "Starburst Lace". Efter en dejlig dag i Skive i selskab med søde kreative piger var jeg hooket på at komme hjem og stemple lidt.

Det blev bare til dette ene kort. For trætheden meldte sig efter at have pakket varer ned til "kreativ dag" i Asdal imorgen. Jeg glæder mig!

Kortet her er stemplet tone-i-tone med den nye lækre shadow ink soft brown på et stykke Latte papir. Mums! Derefter har jeg igen stemplet på et stykke creme papir og punchet den inderste cirkel ud, distresse lidt i kanterne og dernæst sat på med 3d puder. Af resten af stempeltrykket har jeg punchet 2 sommerfugle, så de passer helt dertil i mønstret.
Lidt svagt distressed kanter og en lille hilsen - voila!



Lidt af detaljerne tæt på!


Tusind tak for jeres søde kommentarer om min video debut!
Når jeg har øvet mig lidt - vender jeg måske tilbage .... :-)

Kommer tilbage imorgen aften med nogle billeder af kortene som vi lavede på kurset som jeg afholdt i Skive idag.

Nu vil jeg ind og se lidt fjernsyn!! God weekend til jer alle!


fredag den 29. januar 2010

Min første video!

Okay - jeg ved at der er MANGE tutorials på YouTube for inspiration... og har man brug for flere..?? Anyway, der var det par stykker ,som spurgte til min baggrund på mariehøne kortet. Så jeg tænkte, at jeg ville lave en lille video istedet for at skrive om det.

Bær lige over med denne første video - den er lavet med min iPhone og hang i et intermistisk hjemmelavet ståltrådsstativ mens jeg optog :-)

Jeg er ikke klar til at høre min egen stemme på video - og nej det er heller ikke mig som spiller klaver - LOL!






Hvad synes I? Helt ærligt!?

Rigtig god weekend!


tirsdag den 26. januar 2010

En pink blomst midt i vintertiden

Vintergækker, Juleroser og andet skal man kigge langt efter i disse tider. Vi har stadig ikke set en græsplæne eller et bed i mere end en måned nu, her på disse kanter...

Så jeg længes efter at se noget komme op af jorden! Imellemtiden kan jeg jo stemple en blomst, ikke? :-)

Her har jeg stemplet på noget gammel papir fra en bog og malet med Memento Markers.


Stempler: Hero Arts Be Happy, Hero Arts Life is not perfect.
Sværte: Memento Tuxedo Black.
Papirer: Bazzill Kraft, Cosmo Cricket Earth Love.
Andet: Prima Perler, Martha Stewart twine, Spellbinders Nestabilities Labels 8, Memento Markers.



søndag den 24. januar 2010

Marie Marie Marolle :-)

Et lille kort til denne måneds challenge hos Hero Arts. Valentines & Friendships. Disse søde mariehøns er en del af det lille sparkle clear sæt "Bugs and Kisses. De er farvelagt og derefter har jeg dækket dem med et tykt lag glossy accents (som jeg er ret vild med for øjeblikket).

Gid man kunne få dem til at flyve op og bede om noget solskin og varme!!!



Stempler: Hero Arts Bugs and kisses CL413.
Papir: Hero Hues Celadon, Bazzill karton.
Sværter: Colorbox chalk ink Rose Petals ,versa color seafoam.
Andet: Prisma colored pencils, glossy accents, ukendt organza bånd.

lørdag den 23. januar 2010

sending hugs

Så er der endelig lys til at fotografere lidt kort. Her er et som jeg lavede igår.
Jeg har stemplet Silhouette Grass brunt i brunt for en sart baggrund. Jeg havde ikke lige denne farvekombination i mit hoved før jeg startede men sådan kan det nogle gange gå :-)



Stempler: Hero Arts Antique Engravings CL383, Silhouette Grass S5312, Truly Appreciated CL380.
Papirer: Bazzill kraft cs, Hero Arts chocolate notecard, Hues paper celadon, Bo Bunny dot.
Sværte : Memories black, art print brown.
Andet: Memento markers, Creative impressions twine, Hjerte fra en flickr ven, 3d puder , paper crimper , Martha Stewart punch.





tirsdag den 19. januar 2010

Woo Hoo for Ikea!!!

Denne søde ugle fra Hero Arts bliver jeg aldrig træt af :-) Er han ikke for sød?

Jeg har stemplet et lille hjerte på hans mave og sat ham fast i et hjerte. Var inspireret af denne måneds tema på Hero Arts, som er Valentines & Friendship.





Ville også lige vise jer noget som jeg fandt i Ikea! Vi var på udkig efter nye skriveborde og så faldt jeg over disse hylder , som jo passer perfekt til opbevaring af træstempler og punches. Hurra for Ikea!! Jeg har længe ledt efter noget lignende. Og så koster de kun 59,- pr. stk!






Med 2 skriveborde sat sammen og hele 3,20 meter - har jeg nu dejlig meget plads til kreative udfoldelser. Og det bedste er at når Sanne er på besøg, skal vi ikke rode i alrummet :-) Jan vil gerne vige sin plads for min bedste kreative veninde! Så jeg glæder mig til, at vi skal sidde her side om side i Marts - for jeg har nemlig overtalt Sanne til at komme en tur til Scrap i det Jyske.

Kommer du også til Skive den 6. marts?


søndag den 17. januar 2010

Kærlighed ved første blik...

var det ikke, da jeg for første gang så sneak peek på Sweet Wonderful You sættet, men der gik ikke lang tid så var jeg solgt. Jeg synes det er sjovt at farvelægge pigerne og de er da for søde til et pigekort.

Jeg har lavet et sæt af 6 kort - som i størrelse er et halvt Hero Arts notecard. De er forholdsvis simple med en tone-i-tone stemplet baggrund. Sættet er en lille gave til en veninde, som har en datter på 6 - jeg tænkte at hun kunne dem, når datteren skal til børnefødselsdage i løbet af året...

Stempler: Hero Arts Sweet Wonderful You, Hero Arts Big and small Flower, Hero Arts Birthday Sayings.
Papir: Hero Arts Notecard Pink , MME Dearest dots
Inks: Colorbox Rose Petal, Memories dye ink black.
Andet: Creative Impression twine, 3d puder, voksblyanter.



Stempler: Hero Arts Elephants, Hero Arts Floating Leaf Pattern
Papir: Hero Arts Notecard Strawberry , MME
Inks: Colorbox Rose Petal, Memories dye ink black.
Andet: Creative Impression twine, 3d puder, Hero Arts gemstones


Og her er hele sættet på 6 kort.



lørdag den 9. januar 2010

Stempling med distress inks

Der er bare nogle stempler som egner sig perfekt til stempling med distress inks og Silhouette Grass er et af dem. Her har jeg duppet stemplet med 3 forskellige farver og stemplet ovenpå en sart baggrund med Old Letter Writing. Det giver fine nuancer i det stemplede udtryk.



Stempler: Hero Arts Silhouette Grass, Hero Arts Old Letter Writing, Hero Arts Friend.
Sværter: Ranger distress inks (shabby shutter, peeled paint, walnut stain), Hero Arts Shadow ink (soft sand)
Papir: hvidt karton, MME papir.
Andet: Ranger glossy accents.

Sommerfuglene er også stemplet med distress ink og dernæst fået en gang Glossy Accents.


tirsdag den 5. januar 2010

Sneet inde & hyggescrap

Hold da op hvor har vi fået meget sne idag! Jeg var en kylling imorges og vendte om på vej til arbejde og kørte hjem igen. Heldigvis havde jeg min laptop herhjemme og kunne arbejde hjemmefra. Det ser ud til at det bliver det samme imorgen.

Det var faktisk en okay beslutning at vende om, for huset er dækket af sne - man kan ikke se ud af vinduerne og indkørslen sner mere og mere til. Det er flot - men svært at indfange på billeder. Jeg var ude i eftermiddags med Jan og tog et par billeder - men det sneede meget så helt gode blev de ikke.

Men det er hyggeligt at sidde indenfor bag sneklædte vinduer og være kreativ. Her til aften fik jeg lavet dette kort, som er lavet af nogle rester.

Stempler: Hero Arts Flourish background, Hero Arts Birthday Sayings, Hero Arts Antique Engravings.
Papir: Bo Bunny Sunflower/Seafoam dot, Bazzill kraft / walnut cream papir.
Sværte: Ranger distress inks (scattered straw/peeled paint/tea dye), Memories dye ink.
Andet: Voks blyanter, copics, Hero Arts perler, 3d puder, Martha Stewart Lattice punch.

Solsorten holder sig til - for jeg har lagt æbler ud og den trodser kulden og sidder og spiser på jorden. Kun når vi er udenfor, flyver den hen på havelågen eller plantebordet, så den hurtigt kan komme tilbage til æblerne.


Man kan lige ane fuglesporene i den tykke sne som ligger på plantebordet.


Jeg synes at det er SKØNT når det virkelig er vinter som det er nu. På trods af praktiske problemer. Jan skal til Frederikshavn imorgen med båden til Sverige - han har optimistisk fundet snekæderne frem - mon han kommer afsted. Jeg tror det ikke - hvis det fortsætter med at sne sådan.

Ha en dejlig aften !

mandag den 4. januar 2010

Lyse farver - ja tak !

I sidste uge havde jeg bare lyst til lyse farver - og det kom der dette kort ud af.

Ikke meget stempling, så det er vel lidt atypisk mig :-) Sommerfuglene var nogle som jeg havde lavet med crackle paint for lang tid siden - Jan synes at de så lidt kedelige ud (der manglede noget), så de fik lidt stickles! Jo jo, han kan godt finde på at blande sig. Så synes jeg til gengæld at der skulle lidt mere bling på - så mønsterpapiret nederst har fået lidt gems!!


Stempler: Hero Arts Flourish background (kommer snart igen).
Papirer: Bo Bunny Sunflower dot, Cosmo Cricket, Bazzill Kraft karton.
Sværte: Ranger distress inks (Scattered straw og peeled paint).
Andet: Making memories bånd, snor, Hero Arts gemstones, Ranger Crackle Paint Faded Jeans, Ranger Diamond Stickles, Martha Stewart Punch Lattice, Martha Stewart 3in1 Butterfly punch.


Var det ikke bare hårdt at starte på arbejde igen ? Det synes jeg i hvert fald...

lørdag den 2. januar 2010

Antique Engravings

Dette års Hero Arts katalog byder på nogle helt vidunderlige stempelmotiver à la graveringer. Antique Engravings var et af de sæt, som jeg faldt for med det samme.

På kortet nedenfor har jeg brugt nogle af de små motiver som er stemplet med Ranger Walnut Stain og derefter farvelagt få steder med en sart blå farve. Til sidst har jeg distresset kanterne lidt og givet overfladen en perlemorseffekt med liquid pearls.

Baggrunden har jeg stemplet med Silhouette Grass i en sart shadow ink (soft sand) og derefter embossed med cuttlebug Swiss dots.



Stempler: Hero Arts Antique Engravings, Hero Arts Silhouette Grass, Hero Arts Mix and Match
Papirer: Hero Arts Cream notecard, Bazzill Smoothies Walnut Cream.
Andet: Cuttlebug Swiss dot embossing folder, voksblyant, Ranger liquid pearls, Twine fra Creative Impressions, 3d puder.

Her et close up hvor man kan se den sarte baggrund af kornaksene.



LinkWithin

Related Posts with Thumbnails